A Court of Thorns and Roses af Sarah J. Maas

Coverbillede fra Goodreads

Beskrivelse af bogen
Da den unge Feyre under sin jagt på mad til sin familie skyder en faerie i ulveform får det konsekvenser. Et monster braser sig vej ind i den lille faldefærdige hytte, hvor Feyre bor sammen med sine to ældre søstre og sin far. Monstret, den shapeshiftende faerie Tamlin, kræver at Feyre tager med ham til sit gods på den anden side af den usynlige mur, der skiller faeriernes rige fra de dødelige menneskers rige, eller lader livet for det hun har gjort.
Feyre tager med Tamlin og efterhånden, som hun kommer til at kende ham og hans tjenestefolk bedre at kende, ændres hendes følelser for faerierne og i særdeleshed hendes følelser for Tamlin.

Men der er noget på færde i faeriernes land – der hviler en forbandelse over Tamlin og hans gods – og faeriernes magi svækkes. De onde faerier, der før var begrænset til ét område, finder vej til Tamlins rige og er snart til fare for både mennesker og faerier.
Så nu må Feyre kæmpe for både sit eget liv og sin kærlighed.

Mine tanker om bogen
Bogen er inspireret af/meget løst baseret på eventyret omkring Skønheden og Udyret, som er et af mine yndlingseventyr (i hvert fald Disney-udgaven ).

Feyre er en stærk, men ikke ufejlbarlig heltinde, og jeg kunne godt lide den måde hvorpå hun tog sig af sin familie og ville gøre alt for at beskytte dem.
Jeg synes, at bogen startede lidt langsomt ud. Men så efterhånden som man fik mere at vide om den forbandelse, der lå over Tamlins rige, blev den mere og mere spændende. For hvad går forbandelsen egentligt ud på, og kan Feyre hjælpe med at bryde den?

A Court of Thorns and Roses er 1. del i en planlagt trilogi, og jeg ser frem til at læse næste bog i serien, A Court of Mist and Fury, som er udkommet her for nyligt.

Jeg giver bogen 5 ud af 6 stjerner

Farm-Fresh_bullet_star-lilleFarm-Fresh_bullet_star-lilleFarm-Fresh_bullet_star-lilleFarm-Fresh_bullet_star-lilleFarm-Fresh_bullet_star-lillestar-gr

Titel: A Court of Thorns and Roses
Forfatter: Sarah J. Mass
Serie: A Court of Thorns and Roses, #1
Udgivet: 2015
Oprindeligt sprog: Engelsk
Læst på: Engelsk
Antal sider: 416
Genre: Fantasy
Forlag: Bloomsbury Children’s

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *