Redshirts af John Scalzi

Redshirts

Jeg var så heldig at få denne bog med mig hjem fra det seneste Bogbyttemarked i KUL Nordkraft i Aalborg.

Bogens handling:

Andy Dahl er lige blevet uddannet på akademiet og har fået drømmejobbet på rumskibet Intrepid. Men snart står det klart, at der er noget helt galt på Intrepid. Hver gang besætningsmedlemmerne er på en mission, ender det katastrofalt, og der er altid mindst ét af de lavere rangerende besætningsmedlemmer, der dør. Men kaptajnen og to af de højere rangerede besætningsmedlemmer overlever altid konfrontationerne med både rumvæsner og robotter…

“Ensign Davis thought, Screw this, I want to live, and swerved to avoid the land worms. But then he tripped and one of the land worms ate his face and he died anyway.” (Redshirts, s. 14)

De andre besætningsmedlemmer har forskellige teorier omkring, hvad det er, der foregår, og de gør hvad de kan for at undgå at komme med på missioner. Men som nye besætningsmedlemmer på Intrepid er Andy og hans venner i risikozonen, og de sætter sig derfor for at finde ud præcis hvad, det er, der foregår…før de selv mister livet på en mission.

Mine tanker om bogen

Titlen på bogen, Redshirts, er inspireret af en type karakterer fra tv-serien Star Trek. En redshirt var et besætningsmedlem, (der bar rød uniform), og som ofte døde ret hurtigt på de missioner, de var med på.

Redshirts er en humoristisk bog, og man behøver ikke kende til Star Trek eller lignende for at få noget ud af at læse den. Men hvis man kender til serien eller andre lignende sci-fi-serier, vil man nok kunne nikke genkendende til nogle af de clichéer, som Andrew Dahl og hans venner bliver udsat for.
Jeg har valgt at give bogen 3 ud af 6 stjerner, fordi jeg synes, at det er en bog, der tilbyder god og uforpligtende underholdning.

Farm-Fresh_bullet_star-lilleFarm-Fresh_bullet_star-lilleFarm-Fresh_bullet_star-lillestar-grstar-grstar-gr

Anmeldt af: Helle PEO-cat_face.svg

 

 

Titel: Redshirts

Forfatter: John Scalzi

Udgivet: 2012

Oprindeligt sprog: Engelsk

Læst på: Engelsk

Antal sider: 317

Genre: Sci-fi, humor

Forlag: Tor

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *