The Trees af Ali Shaw

En nat vokser der, i løbet af få øjeblikke, en skov op i den by i England, hvor den arbejdsløse Adrien bor sammen med sine kone i et ægteskab, der er ved at gå i opløsning. Træerne tager ikke hensyn til hverken bygninger eller mennesker, og mange mister livet den nat. To af de andre overlevende er Hannah og hendes søn Seb. Deres tre skæbner kommer i de følgende måneder til at få stor indflydelse på hinanden. Adrien har et ønske om at finde sin hustru, der tog på forretningsrejse til Irland aftenen før, og forsøge at redde deres ægteskab, og Hannah og Seb vil rejse hen til Hannahs bror, der er skovrider og lever i harmoni med naturen. Da de skal i samme retning, beslutter de sig for at slå følge. Men det er ikke kun træerne, der har indtaget England; der går rygter blandt de overlevende om ulvekobler og underlige skabninger, der gemmer sig i skoven.

“After taking a deep breath, he looked up.
A thousand eyes stared back down at him.
Adrien instinctively raised his arms to protect himself, but the treetops were full of too many glinting stares to oppose. From every twig they watched him, and some even peered out from cracks in the trunks. He staggered backwards, full of cold adrenalin, trying to find the coordination to turn and run. Then, from behind him, there came a deep and echoing laughter.”
(s. 55)

The Trees

Jeg faldt over denne bog ved en tilfældighed, da jeg browsede nye bøger på engelsk på Aalborg Bibliotekernes website, og det er jeg vel nok glad for! Jeg synes nemlig, at det er en fantastisk og spændende bog med nuancerede og sympatiske karakterer.

Karaktererne gennemgår en stor udvikling i løbet af bogen. Hannah, som altid har elsket planteriget, mener, at træerne er vokset frem, fordi menneskene er ved at ødelægge Jorden. Hun er meget fascineret af alle de forskellige typer træer, og hun har en nærmest naiv tro på, at det kun er godt, at træerne er kommet. Men Adrien er meget mere skeptisk overfor træerne.

“Hannah shook her head. ‘If the world had ended, we wouldn’t be standing in it. Like I’ve told you, this is a fresh start. I’m determined to prove that.’
Adrien thumbed his glasses back on. ‘Are you really? Well. It will never work. I’ll never see things that way because it’s … It’s …
wilfully optimistic. People like you think that just because something’s pretty and green, it’s not going to do its level best to kill you.’ “(s. 89)

Min yndlingskarakter i bogen er pigen Hiroko. Hun har en kompliceret personlighed og meget at kæmpe med af grunde, som jeg ikke vil komme videre ind på, da det ville spoile noget af handlingen i bogen. Men hun er meget sympatisk og stærkt loyal overfor sine følgesvende.

The Trees er både en smuk og forfærdelig fortælling. De mange beskrivelse af træerne og naturen er meget stemningsfulde, og bogen er lidt som et stort eventyr, hvor heltene, som blot er menneskelige, skal igennem mange hårde udfordringer i deres søgen efter deres kære og et sted, hvor de kan føle sig hjemme igen.

Jeg giver bogen 6 ud af 6 stjerner

Farm-Fresh_bullet_star-lilleFarm-Fresh_bullet_star-lilleFarm-Fresh_bullet_star-lilleFarm-Fresh_bullet_star-lilleFarm-Fresh_bullet_star-lilleFarm-Fresh_bullet_star-lille

Titel: The Trees
Forfatter: Ali Shaw
Kilde: Lånt på biblioteket
Udgivet: 2016
Udgave: Hardback
Antal sider: 487
Forlag: Bloomsbury Circus
Genre: Apokalyptisk/post-apokalyptisk

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *