The Legends of River Song

Bogen er en samling af 5 noveller om River Songs eventyr i tid og sted.

Picnic at Asgard af Jenny T. Colgan
Doktoren har inviteret River på en tur til en forlystelsespark, men noget går galt med parkens udstyr og nu må River og Doktoren gøre hvad de kan for at finde ud af, hvad det skyldes og samtidigt sørge for at redde alle dem, som kommer i livsfare på grund af det defekte udstyr.

Suspicious Minds af Jacqueline Rayner
For at give en alien sit livs oplevelse inden hans races krigslyst højst sandsynligt vil koste ham livet, tager River Song og Doktoren ham med til The Meadows, som er et idyllisk og smukt sted. Men under overfladen lurer farerne, for hvorfor er The Meadows egentligt sådan et smukt og fredfyldt sted fyldt med så stort et insekt-, plante- og dyreliv?
Snart finder River og Doktoren sig vanen tro endnu engang i livsfare…

A Gamble With Time af Steve Lyons
River tager en tur til London i 2016, hvor hun løber ind i Doktoren, der beder hende hjælpe ham med at holde styr på en mand, der har forvildet/vil forvilde sig ind en vortex rift som har sendt/sender ham tilbage i tiden.

Death in New Venice af Guy Adams
River Song arbejder som rådgiver i forbindelse med opbyggelsen af New Venice, som er en kopi af Venedig, hvor de rige og magtfulde kan udleve deres boligdrømme. Men da der pludseligt dukker spøgelser op i de endnu ufærdige huse, får River sin sag for, med at finde ud af, hvad der foregår og sørge for, at spøgerierne ikke udvikler sig.

River of Time af Andrew Lane
River får en pause fra sin indespærring i Stormcage fængslet, da en professor får brug for hendes hjælp i forbindelse med et usædvanligt arkæologisk fund.

The Legends of River Song 02

Alt i alt
Alt i alt synes jeg, at det har været en positiv oplevelse at læse en bog set fra River Songs synsvinkel. Det er nogle spændende noveller, som jeg sagtens kunne forestille mig som afsnit i Doctor Who tv-serien. Jeg synes, at forfatterne har været rigtig gode til at finde karakterernes “stemmer”, så jeg under næsten hele læsningen af bogen kunne høre Rivers og Doktorens stemmer for mig. En eller flere af forfatterne måtte for min skyld meget gerne skrive en hel bog omkring River Song. Helt klart et must at læse for Doctor Who og i særdeleshed River Song fans.

Jeg giver bogen 5 ud af 6 stjerner.

Farm-Fresh_bullet_star-lilleFarm-Fresh_bullet_star-lilleFarm-Fresh_bullet_star-lilleFarm-Fresh_bullet_star-lilleFarm-Fresh_bullet_star-lillestar-gr

Titel: The Legends of River Song
Forfatter: Jenny T. Colgan, Jacqueline Rayner, Steve Lyons, Guy Adams og Andrew Lane
Kilde: Lånt på biblioteket
Udgivet: 2016
Antal sider: 219
Forlag: BBC Books
Genre: Sci-fi

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *