The Little Shop of Happy Ever After af Jenny Colgan

Nina er single, bor i Birmingham og har lige mistet sit job som bibliotekar på et bibliotek, der desværre skal lukke. Ansporet af sine venner vælger Nina derfor at forfølge sin drøm om at få sin egen lille bogbutik. Hun beslutter sig for, at hun vil indrette en varevogn til en mobil bogbutik, så hun kan køre rundt og sælge bøger. Hendes søgen efter det perfekte køretøj fører hende til Skotland. Og så begynder bestræbelserne på at få diverse salgstilladelser, finde salgssteder og skaffe billige bøger – og selvfølgelig også jagten på den ægte kærlighed.

Nogle gange har jeg behov for at læse en bog med en handling, der ikke er så alvorlig, og hvor alt ender godt uden alt for mange besværligheder, der er hårde at overvinde. Sådan en bog er The Little Shop of Happy Ever After.

Nina er en sympatisk hovedperson, der lever for at udbrede kærligheden til det læste ord – om det så er triviallitteratur eller klassisk litteratur, det har ingen betydning.
Jenny Colgans beskrivelser af det skotske højland i både godt og dårligt vejr er med til at skabe en hel speciel stemning, som jeg synes, er rigtig hyggelig.
– Og så er det jo bare et stort plus, at bogen handler så meget om bøger og glæden ved at udbrede kærligheden til bøger til andre.

Jeg giver bogen 5 ud af 6 stjerner for at være en udmærket og underholdende chick lit-bog.

Farm-Fresh_bullet_star-lilleFarm-Fresh_bullet_star-lilleFarm-Fresh_bullet_star-lilleFarm-Fresh_bullet_star-lilleFarm-Fresh_bullet_star-lillestar-gr

 

Titel: The Little Shop of Happy Ever After

Forfatter: Jenny Colgan

Udgivet: 2016

Udgave: Paperback

Oprindeligt sprog: Engelsk

Læst på: Engelsk

Antal sider: 343

Genre: Chick-lit

Forlag: Sphere

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *